Afsked i Høje Taastrup Kirke
Høje Taastrup Kirke ligger i den gamle landsby med kirkegården lige ved siden af. Som bedemand hjælper vi med at aftale begravelsen eller bisættelsen med kirken og sørger for det praktiske omkring gravstedet. Kirken har handicapparkering, men stierne med perlesten kan være svære at færdes på for gangbesværede. Der er også mulighed for gratis kirkebil, som skal bestilles på forhånd. Vi hjælper gerne med at undersøge mulighederne, hvis nogle af gæsterne har brug for det.
På kirkegården findes fem forskellige typer gravsteder. Ved traditionelle urnegravsteder er der blandt andet mulighed for blomster og personlig pynt, mens andre gravsteder har særlige regler for udsmykning og pasning. Vi hjælper jer med at få afklaret forskellene med graveren, så I ved, hvad der er muligt, og hvad det koster. Ønsker I blomster til kisten eller gravstedet, kan Oliver, som er uddannet blomsterdekoratør, også rådgive jer.
Høje Taastrup Kirke har et lyst kirkerum med høje hvælvinger, hvor familien kan samles om det sidste farvel. Har I særlige ønsker til salmer eller blomster, hjælper vi med at afklare mulighederne med kirken. Ved en jordbegravelse kan I følge kisten direkte ud til gravstedet, mens vi ved en bisættelse sørger for kørslen til krematoriet. Vi er altid to bedemænd med på dagen, så I kan være sammen med jeres nærmeste.
Begravelse og bisættelse til skarpe priser
Hos En Smuk Begravelse får I et skriftligt prisoverslag, så I ved, hvad begravelsen eller bisættelsen kommer til at koste. Vi gennemgår pakkernes indhold og eventuelle tilvalg med jer.
Vores vejledende priser er: